MR-scanning af
maven

- Klaustrofobi- og børnevenlig MR
- 3 tesla MR-scanner
- MR-scanning uden henvisning
MR-scanning af
maven hos Progardia
Få præcise billeder af dine maveorganer med en MR-scanning hos Progardia. Som den eneste klinik i området tilbyder vi mavescanning med avanceret 3 tesla teknologi og AI-forbedret billedkvalitet. Vores erfarne specialister sikrer dig præcis diagnosticering og tryghed gennem hele forløbet.

Hvad er en MR-scanning af maven?
Maveregionen (abdomen) indeholder livsvigtige organer, der varetager kroppens fordøjelse, stofskifte og udskillelse af affaldsstoffer. Disse organer inkluderer lever, galdeblære, bugspytkirtel, milt, nyrer, binyrer, tarmene og for kvinder også de indre kønsorganer. På grund af mavens komplekse sammensætning af organer er præcis diagnosticering afgørende for effektiv behandling.
En MR-scanning af maven er en avanceret, non-invasiv billeddiagnostisk metode, der skaber ekstremt detaljerede billeder af alle maveregionens bløddelsorganer. Ved hjælp af kraftige magnetfelter og radiobølger kan vi visualisere:
- Lever og dens indre struktur
- Galdeblære og galdegange (MRCP)
- Bugspytkirtel (pancreas)
- Milt
- Nyrer og binyrer
- Blære
- Tarmkanalen
- Blodkar og lymfeknuder
- Muskler og omgivende væv
- Hovedpulsåren (aorta)
- Kvindelige kønsorganer (særskilt undersøgelse)
- Prostata (særskilt undersøgelse)

Mød vores
MR-specialister
Kim er vores chefradiograf og blandt Danmarks mest erfarne kapaciteter inden for MR-billeddiagnostik med mange års dedikeret erfaring som radiograf. Han har specialiseret sig i patientvenlig MR-scanning og har et stærkt fokus på, at undersøgelsen bliver en tryg og god oplevelse.
Sammen med Kim er Heidi en central del af vores MR-team. Som specialist i MR gør hun en stor indsats for, at hver enkelt scanning forløber roligt og behageligt, så du som patient føler dig godt tilpas gennem hele undersøgelsen.
Vores team af radiologer har omfattende erfaring inden for alle områder af MR-billeddiagnostik. De anvender deres specialviden til at sikre en grundig og præcis vurdering af dine scanningsbilleder.
Vi lægger samtidig stor vægt på et tæt samarbejde med praktiserende læger, speciallæger, offentlige og private sygehuse samt kiropraktorer og fysioterapeuter. Det sikrer, at du får den bedst mulige vurdering og vejledning i forhold til eventuel videre behandling.

Hvor hurtigt kan man få tid?
Du kan altid få tid
inden for en uge
Hvad koster en MR-scanning?
MR-scanning af øvre del af maven
Kr. 2.900
MR-scanning af nedre del af maven
Kr. 2.900
MR-scanning af hele maven
Kr. 5.075
Telefonisk svar ved speciallæge
Kr. 600
OBS. Der er rabatter ved flere bookinger på samme dag. Du kan læse mere her
Bemærk: Sygeforsikringen “danmark” yder tilskud på op til kr. 2.000 (inkl. moms) for gruppe 2 til MR-scanninger. MR-scanning af kropsdele er omfattet af “Det udvidede frie sygehusvalg”.
Alle priser er inkl. lovpligtig patientforsikring.

Prioritér dit helbred – undgå lange ventetider
På offentlige hospitaler kan ventetiden til en MR-scanning være meget lang. Dette skyldes både vurdering af scanningsbehov og lange ventelister. Hos Progardia kan du få tid til scanning af maven inden for få dage, og du får svar på undersøgelsen kort tid efter.
Vi anbefaler at få foretaget en MR-scanning af maven:
- Som forebyggende undersøgelse
- Ved vedvarende mavesmerter, oppustethed eller fordøjelsesproblemer
- Ved uforklarligt vægttab eller appetitløshed
- Ved ændringer i afføringsmønster eller blod i afføringen
- Hvis du har familiehistorik med mave-tarm lidelser, leversygdomme eller nyresygdomme
Vores 3 tesla MR-scanner leverer dobbelt så kraftigt signal som standardscannere på 1.5 tesla. Dette betyder skarpere og mere detaljerede billeder af mavens organer, hvilket muliggør opdagelse af selv små forandringer i væv og strukturer. Læs mere her
Vores scanner er udstyret med den nyeste AI-teknologi, der fjerner støj, visse typer af artefakter og markant forbedrer billedkvaliteten. Dette er særligt vigtigt ved mavescanning, hvor små læsioner eller diffuse forandringer kan være afgørende for korrekt diagnose. Læs mere her
Vi anvender innovative, lette og fleksible AIR Coils der lægges over din mave. De tilpasser sig kroppens konturer og sikrer optimal billedoptagelse samtidig med maksimal komfort under undersøgelsen.
Alle scanninger gennemgås af radiologer med ekspertise i abdominal radiologi, lever, galdeveje, tarm og urinveje. Dette sikrer en præcis og pålidelig diagnose. Læs mere her
Du kan se beroligende film via et spejlsystem under scanningen, hvilket både giver behagelig distraktion og hjælper personer med klaustrofobi. Vores specialuddannede personale sikrer, at du er komfortabel gennem hele undersøgelsen. Læs mere her

Hvad viser undersøgelsen?
En MR-scanning af maven kan diagnosticere en lang række tilstande, herunder:
- Lymfeknudeforstørrelse – infektion, inflammation og metastaser
- Leverlidelser – fedtlever, cirrose, hepatitis, cyster, tumorer og metastaser
- Galdeblære- og galdegangslidelser – galdesten, inflammation, striktur og tumorer
- Bugspytkirtelsygdomme – betændelse (pancreatitis), cyster og tumorer
- Miltforandringer – forstørret milt, cyster og tumorer
- Nyrelidelser – cyster, tumorer, betændelse, stenose og misdannelser
- Binyreforandringer – adenomer, hyperplasi og tumorer
- Tarmlidelser – inflammatorisk tarmsygdom, tumorer og obstruktion
- Karforandringer – aneurismer, stenose og varicer
Eksempler på MR-scanninger

Ring eller skriv







