MR-scanning af kvindelige kønsorganer

- Klaustrofobi- og børnevenlig MR
- 3 tesla MR-scanner
- MR-scanning uden henvisning
MR-scanning af kvindelige kønsorganer hos Progardia
Få klarhed over dit underliv med en skånsom MR-scanning hos Progardia. Vi tilbyder en grundig undersøgelse af kvindelige kønsorganer med vores avancerede 3 tesla scanner, der giver ekstra detaljerede billeder uden stråling. Vores erfarne team sikrer, at du får en præcis diagnose og en behagelig oplevelse.<br>

Hvad er en MR-scanning af kvindelige kønsorganer?
En gynækologisk MR-scanning af kvindelige kønsorganer er en skånsom og præcis undersøgelse, der giver detaljerede billeder af underlivet. Vores 3 tesla MR-scanner bruger et magnetfelt og radiobølger til at skabe tydelige billeder af bløddele som livmoder, æggestokke og omkringliggende væv – helt uden brug af røntgenstråling.
Denne type undersøgelse er særligt god til at undersøge og diagnosticere forskellige tilstande i underlivet, der kan være svære at opdage med andre metoder. MR-scanning kan give et klart og detaljeret billede af eventuelle forandringer eller sygdomme i de kvindelige kønsorganer.
- Der kræves ingen særlige forberedelser før undersøgelsen
- Du kan spise og drikke normalt
- Du kan tage din sædvanlige medicin
- Hvis du har klaustrofobi, er du velkommen til at kontakte os på forhånd
- Vælg tøj uden metal (ingen lynlåse, nitter eller lignende)
- Vi byder dig velkommen og gennemgår din henvisning eller problematik
- Vi udfylder et sikkerhedsskema sammen med dig
- Du skal fjerne alle metalgenstande (smykker, ur, nøgler, kreditkort osv.)
- Vi tilbyder omklædningsfaciliteter og tøj uden metal hvis nødvendigt
- Vi svarer på alle dine spørgsmål og forklarer, hvad der skal ske
- Selve scanningen tager cirka 20-30 minutter
- Du ligger behageligt på ryggen på lejet
- Vi placerer en specialdesignet antenne (AIR Coil) over underlivet
- Du får høreværn eller ørepropper på grund af scannerlydene
- Vi er i konstant kontakt med dig via samtaleanlæg
- Du kan vælge at se film eller høre musik under scanningen, i vores patientvenlig MR-scanner
- Det er vigtigt at ligge helt stille for at få de bedste billeder
- Du kan med det samme genoptage dine normale aktiviteter
- Der er ingen eftervirkninger eller restitutionstid
- Vores radiologer analyserer billederne grundigt
- Svaret sendes til din henvisende læge inden for få dage
- Har du selv betalt for undersøgelsen, kan du købe en konsultation hos vores læge
Nej, billederne skal først analyseres grundigt af vores specialiserede radiologer. Dette sikrer, at du får en præcis og pålidelig vurdering af din tilstand.

Mød vores MR- specialister
Kim er vores chefradiograf og blandt Danmarks mest erfarne kapaciteter inden for MR-billeddiagnostik med mange års dedikeret erfaring som radiograf. Han har specialiseret sig i patientvenlig MR-scanning og har et stærkt fokus på, at undersøgelsen bliver en tryg og god oplevelse.
Sammen med Kim er Heidi en central del af vores MR-team. Som specialist i MR gør hun en stor indsats for, at hver enkelt scanning forløber roligt og behageligt, så du som patient føler dig godt tilpas gennem hele undersøgelsen.
Vores team af radiologer har omfattende erfaring inden for alle områder af MR-billeddiagnostik. De anvender deres specialviden til at sikre en grundig og præcis vurdering af dine scanningsbilleder.
Vi lægger samtidig stor vægt på et tæt samarbejde med praktiserende læger, speciallæger, offentlige og private sygehuse samt kiropraktorer og fysioterapeuter. Det sikrer, at du får den bedst mulige vurdering og vejledning i forhold til eventuel videre behandling.

Hvornår anbefales MR-scanning af kvindelige kønsorganer?
En MR-scanning af underlivet kan være relevant i følgende situationer:
- Ved uforklarlige smerter i underlivet
- Ved mistanke om endometriose
- Ved mistanke om muskelknuder i livmoderen (myomer/fibromer)
- Ved cyster på æggestokkene
- Ved mistanke om polypper i livmoderen
- Ved gentagne spontane aborter
- Ved mistanke om medfødte misdannelser i livmoderen
- Ved mistanke om kræft i de kvindelige kønsorganer
- Ved mistanke om betændelse i bækkenet (PID)
- Som led i udredning ved problemer med at blive gravid
Vores 3 tesla scanner giver dobbelt så stærke signaler som standardudstyr, hvilket betyder skarpere og mere detaljerede billeder. Se mere her
MR-scanning er helt uden røntgenstråling, hvilket gør undersøgelsen meget sikker
MR kan vise detaljer og forandringer, som andre undersøgelsesmetoder som CT-scanning, røntgenundersøgelser og ultralyd ikke kan opdager
Vores patientvenlige miljø og mulighed for at se film under scanningen gør oplevelsen mere behagelig
Vores radiologer er specialiserede i at vurdere billeder af kvindelige kønsorganer. Se mere her

Prioritér dit helbred – undgå lange ventetider
På offentlige hospitaler kan der være lang ventetid på en MR-scanning af underlivet.
Hos Progardia kan du typisk få en tid inden for få dage, og du får svar på undersøgelsen kort tid efter.
Priser for scanning af kønsorgan
Hvad koster en MR-scanning af kønsorganerne?
MR-Scanning af kønsorganerne
Kr. 2.900
Telefonisk svar ved speciallæge
Kr. 600
OBS. Der er rabatter ved flere bookinger på samme dag. Du kan læse mere her!
Bemærk: Sygeforsikringen “danmark” yder tilskud på op til kr. 2.000 (inkl. moms) for gruppe 2 til MR-scanninger. MR-scanning af kropsdele er omfattet af “Det udvidede frie sygehusvalg”. Alle priser er inkl. lovpligtig patientforsikring.
Ja, vores personale er specialuddannet i at hjælpe personer med klaustrofobi. Ved en MR-scanning af underlivet kan du blive placeret med fødderne først, så dit hoved forbliver uden for scanneren. Vi anbefaler dog ofte, at du bliver placeret med hovedet først, så du kan se beroligende film via vores spejl. Spejlet er designet til at dække dit perifere synsfelt, så du ikke mærker, at du er inde i scanneren. Vi tager os god tid, og undersøgelsen foregår helt på dine præmisser i vores patientvenlige miljø.
Nej, MR-scanning er helt uden sundhedsrisiko, da der ikke anvendes røntgenstråling eller anden ioniserende stråling. Undersøgelsen bruger kun et magnetfelt og radiobølger, som ikke er skadelige for kroppen.
MR-scanning anses generelt for at være sikkert under graviditeten, men vi anbefaler normalt kun at udføre scanningen, hvis der er en klar medicinsk årsag. Tal med din læge og os om din situation, så vi kan vurdere, om undersøgelsen er nødvendig.
Vi bestræber os på at levere svar inden for få dage. Er du henvist af en læge, sendes svaret direkte til denne. Har du selv betalt for scanningen, kan du tilkøbe en lægekonsultation for at få forklaret resultaterne. Med din tilladelse kan svaret også sendes til sundhed.dk, hvor du selv kan læse det.
Ultralyd er ofte den første undersøgelse, der laves ved gynækologiske problemer. MR-scanning giver dog langt mere detaljerede billeder og kan vise forhold, som ikke kan ses ved ultralyd. MR er særligt god til at vise bløddele, som f.eks. livmoderslimhinden, muskulaturen i livmoderen og vævet i æggestokkene. MR-scanning giver også et bedre overblik over hele bækkenområdet.
MR-scanning er særligt god til at vise endometriose, som kan være svær at diagnosticere med andre metoder. Den er også overlegen til at vise udbredelsen af myomer (muskelknuder), adenomyose, cyster, fistler, abcesser og tumorer. MR kan også vise, om der er sammenvoksninger i bækkenet eller forandringer i knoglerne.
Ja, du kan sagtens få foretaget en MR-scanning, selvom du har spiral. De fleste spiraler er fremstillet af plastik og kobber, som ikke påvirkes af magnetfeltet. Det er dog vigtigt, at du fortæller os, at du har spiral, inden scanningen.
Eksempler på MR Scanninger

Ring eller skriv








