MR-scanning ved sclerose
MR-scanning er et af de vigtigste redskaber ved diagnosering af sclerose (MS)

- Klaustrofobi- og børnevenlig MR
- 3 tesla MR-scanner
- MR-scanning uden henvisning

MR-scanning ved sclerose – Hvordan diagnosen stilles
MR-scanning er den vigtigste undersøgelse i udredningen af multipel sclerose (MS). Når man mistænker sclerose på baggrund af neurologiske symptomer, er det primært MR-scanningen, der kan afsløre de karakteristiske læsioner i centralnervesystemet. Hos Progardia anvender vi avanceret 3 tesla MR-teknologi, som giver ekstraordinært detaljerede billeder af hjernen og rygmarven, som er afgørende for en præcis diagnose og løbende kontrol af sygdommen.
Denne side giver dig indsigt i, hvordan MR-scanning anvendes ved sclerose, hvad undersøgelsen kan vise, og hvorfor den høje billedkvalitet fra en 3T-scanner kan gøre en væsentlig forskel i diagnostikken.

Hvad er multipel sclerose?
Multipel sclerose er en kronisk neurologisk sygdom, hvor kroppens eget immunsystem ved en fejl angriber myelinskeden – det beskyttende lag omkring nervecellerne i centralnervesystemet. Dette fører til beskadigede områder, kaldet læsioner, som kan opstå i hjernen, rygmarven og synsnerven.
Sygdommen rammer typisk personer i alderen 20-40 år, og kvinder får oftere sclerose end mænd. Symptomerne varierer meget fra person til person.
- Føleforstyrrelser i arme, ben eller ansigt
- Synsnedsættelse eller dobbeltsyn (optikusneuritis)
- Svimmelhed og balanceproblemer
- Nedsat muskelkraft eller koordinationsproblemer
- Udtalt træthed
- Blæreproblemer
Hos de fleste (85-90 procent) starter multipel sclerose som attakvis sclerose, hvor symptomerne kommer i perioder (attakker) efterfulgt af bedring. Hos 10-15 procent ses primær progressiv sclerose, hvor symptomerne gradvist forværres uden tydelige attakker.

MR-scanningens rolle i sclerose-diagnostik
MR-scanning er den mest følsomme metode til at påvise læsioner i centralnervesystemet. Der foretages altid en MR-scanning af hjernen og ofte også af rygmarven, når man udreder en person med mistanke om multipel sclerose.
Hvad kan MR-scanningen vise?
En MR-scanning kan ofte vise, om der er beskadigede områder – såkaldte læsioner – i centralnervesystemet, og om læsionerne ligner nogle, der kan være forårsaget af sclerose. Læsionerne ses typisk som lyse områder på MR-billederne og findes især i:
- Periventrikulære områder (omkring hjernens væskefyldte hulrum)
- Hjernebarken (kortikale læsioner)
- Rygmarven
- Infratentorielle områder (hjernestammen og lillehjernen)
- Synsnerven
Sommetider er resultaterne fra MR-scanning så tydelige, at det kan bruges til at stille en tidlig diagnose. Det er dog ikke altid, at læsioner tydeligt kan ses på MR-scanninger, og andre sygdomme kan ligne sclerose på MR-scanningen. Derfor kombineres scanningen altid med neurologisk undersøgelse og ofte også med lumbalpunktur (rygmarvsvæskeprøve).

Spredning i tid og sted – DIS og DIT
For at stille diagnosen attakvis multipel sclerose anvendes de internationale McDonald-kriterier, som bygger på både kliniske symptomer, MR-scanning og i nogle tilfælde undersøgelse af rygmarvsvæsken. Et centralt princip er påvisning af spredning i sted (DIS) og spredning i tid (DIT).
Spredning i sted betyder, at der findes MS-typiske læsioner flere forskellige steder i centralnervesystemet. Kriteriet er opfyldt, hvis MR-scanningen viser læsioner i mindst to af de typiske lokalisationer for MS, såsom omkring hjernekamrene (periventrikulært), i hjernebarken, i hjernestammen eller lillehjernen (infratentorialt) eller i rygmarven.
Spredning i tid betyder, at sygdomsaktiviteten har forekommet på forskellige tidspunkter. Dette kan påvises ved, at der på én MR-scanning ses både ældre og nyere læsioner, for eksempel ved samtidig tilstedeværelse af kontrastopladende og ikke-kontrastopladende læsioner, eller ved at nye læsioner opstår på en opfølgende MR-scanning. I visse tilfælde kan fund af karakteristiske antistoffer (oligoklonale bånd) i rygmarvsvæsken også bidrage til at opfylde kriteriet for spredning i tid.

Kontraststoffer ved MR-scanning
Ved mange MR-scanninger i forbindelse med udredning og opfølgning af multipel sclerose anvendes kontraststof (gadolinium), som indsprøjtes i en blodåre. Kontrastopladende læsioner afspejler aktuel inflammatorisk aktivitet i centralnervesystemet og gør det muligt at skelne mellem nyere, aktive læsioner og ældre, inaktive forandringer.
Anvendelse af kontraststof kan derfor bidrage væsentligt til at vurdere sygdommens aktivitet og til at opfylde kriterierne for spredning i tid. Et større antal læsioner på diagnosetidspunktet, herunder flere kontrastopladende læsioner, kan være forbundet med øget sygdomsaktivitet og indgå i den samlede vurdering af prognose og valg af behandling. Prognosen afhænger dog af flere faktorer og vurderes altid i sammenhæng med kliniske symptomer og øvrige undersøgelser.

Hvorfor 3 tesla MR-scanning er foretrukken ved sclerose
Hos Progardia anvender vi en 3 tesla (3T) MR-scanner, som giver markant højere billedkvalitet end på 1.5 tesla scannere.
Dette har konkret betydning ved sclerose-diagnostik:
- Højere opløsning: 3T-scanneren giver dobbelt så stærkt magnetfelt som 1.5T, hvilket resulterer i skarpere billeder og bedre kontrast mellem forskellige vævstyper
- Påvisning af mindre læsioner: Små kortikale læsioner i hjernebarken, som kan være vanskelige at se på 1.5T, visualiseres tydeligere på 3T
- Bedre vurdering af sygdomsaktivitet: Den forbedrede billedkvalitet gør det lettere at identificere nye læsioner og vurdere behandlingseffekt
- Kortere scanningstid: Højere signalstyrke betyder, at man kan opnå diagnostisk kvalitet på kortere tid
For patienter med sclerose, hvor præcis diagnostik og løbende monitorering er afgørende, kan forskellen mellem 1.5T og 3T være betydningsfuld. Den højere opløsning og meget tyndere snit giver neurologen et bedre grundlag for tidligere diagnose, prognose og behandlingsvalg.
Den neurologiske undersøgelse omfatter en grundig samtale om sygehistorie og symptomer samt en fysisk undersøgelse af nervesystemets funktion. Neurologen tester blandt andet:
- Syn og øjenbevægelser
- Følelse og berøringssans
- Muskelkraft og koordination
- Reflekser
- Balance og gang
Et kendt tegn ved sclerose er L’Hermittes tegn, hvor man får en elektrisk fornemmelse ned gennem ryggen ved at bøje nakken fremad.
Den neurologiske undersøgelse suppleres altid med MR-scanning af hjerne og rygmarv. Hos Progardia kan du få foretaget denne scanning uden ventetid – typisk inden for få dage – hvilket giver hurtig afklaring i en ofte utryg situation.
I de fleste tilfælde vil MR-scanning og lumbalpunktur tydeligt kunne påvise, om man har sclerose og hvor aktiv sygdommen er. Ved lumbalpunktur udtages en lille mængde rygmarvsvæske fra ryggen, som analyseres for tegn på betændelsestilstand i centralnervesystemet. Hos omkring 95 procent af personer med sclerose findes der specifikke antistoffer i rygmarvsvæsken.
Udover MR-scanning og lumbalpunktur foretages ofte blodprøver for at udelukke andre sygdomme, der kan ligne sclerose. Neurofysiologiske undersøgelser (evokerede potentialer) kan også anvendes til at måle nervesignalernes hastighed.

MR-scanning til kontrol af behandling
Når diagnosen multipel sclerose er stillet, anvendes MR-scanning løbende til at kontrollere, om de forebyggende behandlinger holder sygdommen i ro. Påvisning af nye MS-læsioner på en MR-scanning er et meget mere følsomt mål for sygdomsaktivitet end at vente på næste attak.
Ses der mere end to nye læsioner om året på en kontrol MR-skanning, vil neurologen overveje at tilbyde en mere effektiv behandling. Der foretages også MR-skanninger i forbindelse med alle behandlingsskift for at vurdere effekten af den nye medicin.
Sammenhæng mellem læsioner og symptomer
Det er vigtigt at vide, at der ikke altid er en direkte sammenhæng mellem antallet af læsioner på MR-scanningen og graden af funktionstab. Hjernen har en betydelig kompensationsevne, og placeringen af læsionerne har større betydning end antallet. Læsioner i kritiske områder kan give mere udtalt symptomer end mange læsioner i mindre funktionelt vigtige områder.

MR-scanning ved Progardia – Kompromisløs klarhed
Hos Progardia forstår vi, at udredning for sclerose kan være en utryg proces. Derfor har vi skabt et patientvenligt miljø, hvor du mødes med faglig ekspertise, avanceret teknologi og individuel omsorg.
Fordele ved MR-scanning hos Progardia
- Tæt samarbejde: Vi samarbejder med neurologer, praktiserende læger og speciallæger
- Ingen ventetid: Du kan altid få tid inden for en uge, typisk inden for få dage
- 3 tesla teknologi: Markedets bedste MR-scanner med AI-forbedret billedkvalitet med scanninger i 3D
- Specialiserede radiologer: Dine scanninger vurderes af erfarne speciallæger
- Patientvenligt miljø: Mulighed for at se film under scanningen, hvilket hjælper særligt ved klaustrofobi
- Hurtige svar: Du modtager som regel svar inden for 2-5 hverdage

Hvor hurtigt kan man få tid?
Vi har altid kort ventetid
Eksempler på MR-scanninger

Ring eller skriv















